Gør 2024 til dit bedste år.

Nytårsforsæt. Det holder ikke

I Æsops berømte fabel udfordrer en langsom skildpadde en hurtig hare til et kapløb. Skildpadden er overbevist om, at dens vedholdenhed kan overgå harens hastighed. Startskuddet lyder, og haren sprinter entusiastisk af sted, mens skildpadden begynder i sit rolige tempo. Trods sin langsomhed fortsætter skildpadden uden at stoppe, mens haren bliver overmodig og standser for at spise, drikke og hvile sig. Til sidst, da haren indser sin fejl, er skildpadden allerede nær ved målstregen og vinder kapløbet. Moralen er klar: Vedholdenhed og konsistens kan overvinde hastighed og overmod. Princippet gælder også nytårsforsættet.

Nytårsfortsæt. New year – new me!

Du er motiveret. Du har købt en ny kogebog, som du ikke bruger den. Du er glad, fordi du sparer 500 kroner på en ny jakke til Black friday, men glemmer det ubrugte kort til motionscenteret, der også trækker 500 kr om måneden. Du vil være i god form, men du kommer sandsynligvis ikke i form til januar. Du er ellers topmotiveret og træner tre timer om dagen i starten af januar. Men i slutningen af januar træner du mindre end en time om dagen. I februar mister du initiativet. Det løber ud i sandet. Det er intensitet uden vedvarende effekt. Det holder ikke. Sådan skaber du ikke forandringer og vækst i din hverdag eller virksomhed. Dit engagement er ikke tilstrækkeligt. Dit nytårsforsæt er ikke nok. Det er de små ting, der skaber forandring. De små mikroskridt smadrer udfordringer og giver dig et forspring. De daglige handlinger er vejen frem. Og de starter nu – ikke til januar. Du er helten, og du kan godt.

“Et godt liv bliver realiseret gennem små skridt, men er ikke en nem opgave.”, sagde den gamle græker Zenon, der grundlagde den stoiske filosofi

Hvis du bare er lidt som mig, så har du stået i den situation tidligere. Du har prøvet, men uden held. Du vil skabe forandring, men det lykkedes ikke. Du vil læse højt for dine børn, men… Du bliver nogle gange for vred… Ingen er perfekte. Vi er alle mennesker. Kroppen er gearet til at være energieffektiv, og det kræver meget energi at skabe nye vaner.

Din hjerne er træt og ekspert i at lave kognitive smuthuller. Du mangler hverken viden eller vilje. Og du er ikke den eneste. Du er ikke alene.

Vi har aldrig haft adgang til mere information og uddannelse end nu. Vi har aldrig været mere veluddannet i verdenshistorien. Og samtidig er vi den mest forgældede, overvægtige og stressramte generation.

“If more information was the answer, we would all be billionaires with perfect abs”

Derek Sivers, amerikansk entreprenør

Hvorfor er det så svært at følge gode argumenter og sund fornuft? Og hvad skal der til at skabe forandring i den virkelige verden? Sådan spørger adfærdsdesigneren Morten Münster i bogen Jytte fra Marketing er desværre gået for i dag. Sådan bruger du adfærdsdesign til at skabe forandringer i den virkelige verden.

Mange bække små gør en stor å

Sæt barren lavt. Gør initiativerne mere konkrete og handlingsorienteret. Det kan være meget små ting, men når du er konsistent og holder fast i dem over lang tid, så vil du få resultater. Perfektionisme kan blive hæmmende, så forsøg ikke at redde hele verden, men gør én helt simpel ting. Det er derfor, at jeg samler skrald, når jeg lufter min hund. Én lille ting er nok. Det handler om konsistens fremfor intensitet. Det er, hvad vi stræber efter. Og jeg kan godt afsløre, at en del af hemmeligheden er at spørge dig selv:

  • Hvad kan tilføje 1% ekstra?
  • Hvad er 1% bedre?
  • Hvad kan gøre din virksomhed 1 procent bedre lige nu?
  • Hvad kan gøre din træning 1% bedre?

Pointen er, at du ikke nøjes med at læse én enkelt side i en bog. Du nøjes ikke med at lære én enkelt akkord. Du nøjes ikke med at lave én enkelt Facebook-reklame. Du nøjes ikke med at tage én armbøjning.

Den 1%, sammen med de andre 1%, bliver til meget mere.

Det er sådan, du bliver bedre til at gøre alt muligt.

Sådan vokser din virksomhed.

Sådan skriver du din bog.

Sådan taber du de ekstra kilo.
Sådan kommer du i god form.

Gør det mere enkelt

Det føles ikke nær så skræmmende at starte på noget nyt, hvis du tænker på den måde: Mikroskidt. Hvad er den absolut mindste ting, jeg kan gøre for at skabe bevægelse og forandring? Perfektionisme kan blive forkrøblende. Én ting. Én lille ting er nok. Du skal bare trykke på den grønne knap, så er du i gang. Det er, hvad vi mennesker stræber efter. Meningsfyldte forandringer.

Det er ofte problemet for mange studerende. De har set 12-tallet, men de forstår ikke, at projektet starter med skrald.  Du er måske også flov over din kladde og vil helst udskyde næste skridt. Det kan nemlig være meget svært at stole på en proces, som du kun har hørt om. Små skridt. Hvad er den absolut mindste ting, jeg kan gøre for at skabe bevægelse og forandring?

Dette er også ofte problemet for mange virksomheder. De ser måske det endelige mål, men forstår ikke, at det starter med små skridt. Det samme gælder, når du vil i god form. Du har et stærk ønske om at at nå en bestemt vægt eller træne et bestemt antal gange om ugen. Det starter også med små skridt, fx at du melder dig ind i dit lokale Crossfit center, får kompetent vejledning og hjælp til at tage de første små skridt.
Lad mig spørge på en anden måde.

Måler du dine børns succes i sport ud fra, om de vinder eller taber? Eller handler det mere om, at de gør deres bedste? Udfylder de deres potentiale? Giver de alt, hvad de har? Det samme princip gælder for dig. Gør du dit bedste?

Hvornår har vores nytårsfortsæt nogensinde virket? Hvad betyder noget for os? Progression eller perfektion. Det er meget få mennesker, der kan gøre det rigtige 24 timer i døgnet. Men er det muligt i et helt minut? Måske ikke. Men hvis indsatsen var god nok for stoikerne, så burde det også være for os.
Kræv mere af dig selv: Læs boganbefalinger. Og forbered en backup plan, når nytårsfortsættet skrider.

Avatar for
Written by Emil Brandt Rex
Far.digter.borger.blogger Ekstrem praktisk og sansestimulerende tilgang til en meningsfyldt tilværelse med boganbefalinger, strategisk storytelling, stoicisme, markedsføring og massemedier.